
Holdundervisning: Jeg afholder mine yoga-forløb Rolig Hatha (torsdage 18:45 - 20:00) og Søndagsflow (søndage 10:00 - 11:15) hos Yogasalonen, Ryesgade 103C på Østerbro. Næste omgang forløb starter: 2/1 & 12/1 2025.
Alle niveauer er velkomne - du kan læse mere om timerne her.
For mig er yogaen den klogeste måde at bevæge kroppen på, en mulighed for at trække vejret dybt i en hurtigt drejende verden, en kilde til næring og ro for sindet og en måde at møde verden, én selv og andre mennesker med kærlig omtanke. Det er derfor jeg elsker at undervise, og derfor jeg tror på at alle, uanset baggrund, alder og smidighed, kan få glæde af at praktisere yoga.
Lidt om min baggrund
Jeg har praktiseret yoga i godt 15 år, og er uddannet i Hatha og Vinyasa på Yoga Garden i San Francisco. En baggrund som danser betyder at jeg er rundet af dansens sans for rytme og dynamik, og der er er næsten altid et element af flow i min undervisning. Samtidig er jeg optaget af de mange små detaljer, der udgør fundamentet for en sikker yoga praksis. Jeg synes altid, at det giver mening at vende tilbage til nogle af de helt simple ting ved yogaen, for at justere, at skabe større stabilitet og dermed større frihed hen ad vejen.